Q&A: Direktør Thomas Krebs - SKAD

AutoNews Business bringer her i December diverse brancheorganisationers svar på forskellige spørgsmål, der også er bragt i magasinet for Auto Awards 2025.

Q&A: Direktør Thomas Krebs – SKAD

Hvad bliver det største fokusområde for 2026 for jeres brancheorganisation, og hvordan vil i gå til opgaven?

Vores branche står overfor betydelige udfordringer, som hovedsageligt forklares ved forsikringsselskabernes nærmest kyniske indkøbspolitik.

I takt med, at forsikringsselskaberne køber hinanden op, så findes der færre aktører med en større markedsandele og dermed større magt overfor skadesbranchen.

Vores mål vil fortsat være, at modarbejde metoder, der ikke giver skadesværkstederne mulighed for at udvikle, efteruddanne sig og investere i nødvendigt udstyr, for at sikre at bilerne repareres korrekt.

Samtidigt vil vi fokusere på forbrugeren, da forsikringskunden står ganske alene i de tilfælde, hvor vedkommendes bil ikke bliver korrekt repareret, forsynet med delvis farlige kopidele og betydelig værditab til følge.

Vi har også en målsætning om, at arbejde med ophuggerbranchen for at skabe et både miljømæssigt såvel som økonomisk bæredygtigt grundlag for, at begge brancher ikke lider overlast.

En anden opgave vi har sat os for er, at udvide vores aktiviteter i forbindelse med vores Whistleblowerordning – skadwhistleblower.dk – for at få et bedre indblik i, hvilke tiltag forsikringsselskaberne gør.

På elbilsområdet vil vi fortsætte vores politiske arbejde med, at overbevise politikerne om, at der skal indføres statslige autorisationskrav, når man reparerer tungere skader på elbiler (gule og røde skader).

Vi anser det for yderst nødvendigt, at der ikke leverer ”brandbomber” tilbage til kunderne af ukyndige personer, fordi skader på højvoltsystemer ikke blev håndteret korrekt. Man skal huske, at alle – altså alle – må reparere elinstallationer på hjul, på op til 900 volt, uden nogen form for uddannelseskrav.

Samtidigt fortsætter vi vores arbejde med at overvåge salg af genopbygningsbiler og i særdeleshed elbiler med gule og røde skader. Her er det vores målsætning at få fokus på lovgivning på området, så genopbygningsbiler både sælges i henhold til registreringsafgiftsloven, samt at skadede elbiler bringes i orden, før de sælges videre.

Hvilke ønsker eller konkrete initiativer har I til Regeringen og landets ministre for 2026?

Vores ønske er af teknisk og miljømæssig art. Vi ønsker en statsautorisation for reparation af tungere skader på elbiler samt en miljømæssig lovgivning, der får styr på brændte lithium-ion batterier fra biler, lastbiler, busser mv.

Vi ønsker også, at autoværkstedsbekendtgørelsens paragraf 7 udvides med krav om sluser til alle fritstående malerkabiner på parkeringspladser mv., for at forhindre den betydelige forurening med farlig kemi til fare for vores natur.

Arbejder jeres organisation på at sikre, branchens uddannelser indenfor jeres område, så det matcher fremtidens behov – både inden for elbiler, AI og nye teknologier?

Vi er den organisation, der som eneste har arbejdet i mange år med udvikling og fremstilling af materiale omkring skadede elbiler. Allerede tilbage i 2018 udgav vi den første guideline omkring arbejdsmiljø ved reparation af trafikskadede elbiler, og kun 2 år efter for lakering af disse. Siden da har vi udarbejdet specialkurser, uddannelsesmateriale og mange guidelines til vores medlemmer og til autoskadebranchen.

Et af vores kæpheste er også ADAS – altså sensor- og kamerateknologi, der automatiserer bilkørsel. Her har vi igen som eneste organisation udgivet guidelines, har udformet undervisningsmateriale og har løbende påvirket branchens ageren. Vi ”leger” med folks liv, hvis vi ikke har styr på denne teknologi og tager den alvorlig!

Hvilke initiativer mener I er afgørende i 2026 for at fortsat skabe attraktive, moderne og fremtidsorienterede arbejdspladser i branchen?

Generelt, så er der behov for nytænkning, så vi kan få unge mennesker ind i vores fag. Desværre styres uddannelsen alt for meget af de faglige udvalg og Dansk Industri, der efter vores mening ikke har fingeren på pulsen.

Specielt fag som karrosseritekniker og autolakerer, men også motorcykelmekaniker, er nærmest blindtarmsfag, som kræver meget mere fokus ”der ude”.

Samtidigt står vi overfor betydelige forandringer, som de frie værksteder skal agere på. EU-lovgivning, data, avanceret elektronik, computersystemer, nye drivmetoder, datasikkerhed, certificeringer og meget andet er dagligdag og vil presse branchen, specielt dem, der ikke er forandringsvillige.

Hvad mener I at overgangen til den grønne omstilling betyder for beskæftigelsen?

Svaret kan være svært at formulere. Alt ankommer på, hvordan den grønne omstilling implementeres i et samfund. Jo højere politisk pres på implementeringen, jo flere tabere. Vi vil i de kommende år opleve i vores branche, at flere og flere går på pension, lukker ned og finder andre veje at skaffe sig en levevej på. Derved vil der opstår flaskehalse. Det er vigtigt, at man tager 360 graders stilling til de politiske beslutninger man træffer. Det er ikke nok at handle ensidigt og undlade at forholde sig til bagsiden af medaljen.

Hvordan ser i at eftermarkedet kan imødegå de nye opgaver i takt med at elbilerne vinder frem i Danmark?

Tilbage i 2009 skrev jeg en artikel om elbiler i 2016, som blev bragt i Motormagasinet. Dengang beskrev jeg de mange opgaver, som branchen skulle forholde sig til, når elbiler kommer på vejene. I dag er der nogle af de ting jeg beskrev i 2009 endnu ikke implementeret. Elbiler forandrer vores liv, vores måde at køre på, og ikke mindst den måde som værkstederne skal agere på.

Jeg oplever fortsat mange værksteder, der endnu ikke har taget tiltag for at skabe et grundlag til at håndtere elbiler efter skade. Der er endnu ikke skabt et lovgrundlag, og vores retningslinjer er fortsat de eneste eksisterende i branchen. Ydermere, så findes der mange opgaver på andre lovområder, hvor man i styrelser har svært ved at begribe hvad en elbil er, og hvordan sådan en skal lovmæssigt håndteres.

Vi skal tænke på, at antal af eldrevne køretøjer med lithium-ion batterier ikke kun omfatter elbiler, men også lastbiler, busser, traktorer, gravemaskiner, skibe og mange flere, og her med batteristørrelser på op til 5000 kW eller mere. Det er enorme størrelser med en kolossal brændværdi, der også medfører betydelige miljømæssige udfordringer, når det går galt.

Hvordan forventer I, at kunstig intelligens og automatiserede køretøjer vil ændre branchen på kort og lang sigt, og hvordan kan branchen bedst udnytte teknologien i dagligdagen?

AI er i alle munde. Men generelt, så er det vores opfattelse, at mange endnu ikke har forstået hvad AI betyder for menneskeheden i sin helhed. Vi oplever AI umiddelbart hos forsikringsselskaberne, der programmerer på livet løs, for at købe billigt ind.

Men vi ser også mere og mere AI på google, chatsider, webshops, hvor det er robottere vi kommunikerer med og ikke længere mennesker. I de kommende år vil AI overtage mere og mere, indtil vi på et tidspunkt ikke længere agerer menneske til menneske, men menneske til maskine.

Bilproducenterne implementerer AI i bilerne, hvorved man kontrollerer og styrer bilejeren i den retning man vil have vedkommende i. Afhængigheden øges, ikke mindst, fordi man pakker kontrol ind i bekvemmelighed. Vi ønsker alle at ting skal ske så nemme og overskuelige som muligt, og derved afgiver vi vores suverænitet. Dette vil have enorme konsekvenser for den frie branche, allerede om ganske få år, hvor bilproducenternes magt vil undergrave den frie branche.

EU-lovgivningen kan ikke følge med, da det bliver sværere og sværere at forklare de tekniske enkeltheder overfor EU-parlamentarikere og politikere. Den europæiske bilbranche er i knæ og fjernøstbiler overtager. 24/7 sendes data til bilproducenterne om vores adfærd, handlemåde, status, holdninger og meget meget mere. SmartCar med skærm…..

Staten taber milliarder af kroner på manglende afgifter fra elbiler og registreringsafgifer. Det kan sandsynligvis ikke fortsætte. Hvordan kan dette kompenseres på anden vis set med dine øjne?

Nu taler jeg på egne vegne, og det er ikke nogen hemmelighed, at mit ønske er fuld afgift på elbiler. Årsagen til dette er, som både vores statsminister, såvel som klimakommissær Wopke Hoekstra har udtalt, at man er bekymret for den sociale skævvridning, som de stigende grønne afgifter på benzin, diesel og gas fører med sig. Principielt, så har ikke alle mulighed for at have en elbil, langt fra alle. Elbiler skal lades, og helst med lav energi, så batteriet ikke tager skade. Er man afhængig af hurtig ladere på tankstationer og andre steder, så er det ikke kun væsentlig dyrere, men dette vil også have negative konsekvenser for batteriets SoH (State of Health – levetid). Nogle importører har allerede kundgjort, at man vil fjerne garantien, hvis der lades for ofte hurtigt.

Ydermere findes der biler, der ikke kan hurtiglades. Faktuelt betyder det, at mange ikke vil have mulighed for, eller have råd til, at købe en elbil. Dem, der ikke har pengene og er afhængige af en billig benzin/dieselbil, vil står overfor betydelige økonomiske udfordringer, i takt med at den grønne afgift stiger. Klimakommissær Wopke Hoekstra har allerede antydet, at en liter benzin i 2027 kan komme til at koste 24 kroner, når de nye EU-regler (ETS2) om CO2 kvoter finder anvendelse. Dette vil have enorme konsekvenser for mobiliteten, og i særdeleshed for dem, der ikke kan lade hjemme eller ikke har råd til at købe en elbil.

Danmark bruger enorme summer på oprustning, og pengene forsvinder hurtigt. Om ganske få år vil statskassen være tom, og her er der brug for afgifter, for at få den fyldt op, så vores velfærd kan fortsætte med at eksistere.

Hvilke alternative drivformer ser du som realistiske konkurrenter i fremtiden til elbiler, og hvordan kan branchen forberede sig på dem?

Som det ser ud til, så er der ikke fokus på alternative drivmidler lige nu, da de endnu ikke findes som salgsvare på hylderne. Det kommer til at tage nogle år, før der kommer brugbare alternativer, som også skal have en infrastruktur til at kunne blive distribueret i. Vand fra hanen kan desværre ikke anvendes, og specielt drikkevand har vi for lidt af i forvejen. Men mit håb er, at batteriteknologien, så som faststofbatterier, bliver både brugbare og også billige, så disse kan erstatte lithium-ion batterierne. Faststofbatterier har også den fordel, at man begrænser brandfaren med op til 80 procent. Men alt afhænger af Chi og Trump lige nu, da Kina sidder på godt 80 procent af råstoffer og batteriproduktionen i verden. Europæisk batteriproduktion går konkurs, hvilket er et kæmpe problem, da EU er en reguleringsorganisation som hæmmer udvikling, innovation og nytænkning. Vi er dermed vores egen fjende i dette sammenhæng.

Nogle mener, at der er for mange elektriske bilmærker og at mange risikerer at lukke i fremtiden. Hvordan sikrer man sig imod at havne i en kritisk situation som bilforhandler, værksted, bilejer i den forbindelse?

Når der etableres et nyt elbilmærke næsten hver måned, og det i Kina, så kan det ikke undre en, at der også vil være en del tabere iblandt. Et meget kendt mærke – Fisker – har mærket konkurrencen og gik konkurs. Det var startskuddet på, at de store tyske og franske bilproducenter måtte nedgradere på elbilsområdet. Overproduktion, viende markeder, underleverandører der dør som fluer, leveringsproblemer på basale materialer til fremstilling af de kørende computere og meget andet bidrager til at den nære fremtid står overfor betydelige udfordringer. Men på et eller andet tidspunkt er vi over dette, som det jo altid er i en ombrydningstid.