AutoNews Business bringer her i December diverse brancheorganisationers svar på forskellige spørgsmål, der også er bragt i magasinet for Auto Awards 2025.
Q&A: Direktør Mads Engberg – AUTIG
Hvad bliver det største fokusområde for 2026 for jeres brancheorganisation, og hvordan vil i gå til opgaven?
I 2026 kommer AUTIG til at fortsætte kampen for fair adgang til data. Desuden er vi i gang med revisionen af EU’s konkurrenceregler for eftermarkedet, som udløber i 2028. Det bliver et stort fokusområde i 2026 at sikre eftermarkedets adgang til at producere og forhandle alternative reservedele, så bilejerne kan få repareret deres biler til en overkommelig pris.
Hvilke ønsker eller konkrete initiativer har I til Regeringen og landets ministre for 2026?
Konkret skal vi have de danske ministre til at bringe behovet for fair konkurrence med til deres møder i ministerrådet. I øjeblikket ser vi en klar tendens til ’Bilproducenterne først’ i alt hvad der kommer fra EU-Kommissionen af nye tiltag. Det er er en kæmpe fejl kun at tænke på konkurrenceevnen overfor Kina og USA og hælde årtiers arbejde for fair konkurrence på det indre marked ud med badevandet. Så det vil vi konkret arbejde for at ministrene husker på.
Arbejder jeres organisation på at sikre, branchens uddannelser indenfor jeres område, så det matcher fremtidens behov – både inden for elbiler, AI og nye teknologier?
Ja, det gør vi i høj grad. AUTIG har over de seneste år arbejdet med forskellige tiltag for at tiltrække flere lærlinge til branchen. Vi vil i 2026 i samarbejde med Tun Din Fremtid støtte nogle konkrete initiativer som blandt andet den rollemodelindsats, der gør at alle danske skoleelever får stiftet bekendtskab med mekanikerfaget.
Hvad mener I at overgangen til den grønne omstilling betyder for beskæftigelsen?
Mere end noget andet, betyder den grønne omstilling, at der er behov for andre kompetencer i alle led af værdikæden. Det betyder ikke nødvendigvis færre ansatte, men en gradvis bevægelse hen mod kompetencer inden for IT og el-arbejde.
Hvordan ser i at eftermarkedet kan imødegå de nye opgaver i takt med at elbilerne vinder frem i Danmark?
For nogle af AUTIG’s medlemmer inden for produktion af reservedele, medfører elbilerne, at de skal overveje deres produktportefølje, så de også kan producere reservedele i fremtiden. Her skal man bare huske, at elbilerne udgør en forsvindende lille andel af bilparken i Europa, så selvom der er mange elbiler i Danmark, er markedet for reservedele til forbrændingsmotorer stadig det dominerende.
Hvordan forventer I, at kunstig intelligens og automatiserede køretøjer vil ændre branchen på kort og lang sigt, og hvordan kan branchen bedst udnytte teknologien i dagligdagen?
Kunstig intelligens fylder allerede en del i ruteplanlægning, varelageroptimering og udarbejdelse af markedsføringsmateriale. Anvendelsen af AI kommer helt sikkert til at vokse, og både grossister og producenter af reservedele er i fuld gang med vurdere, hvad der giver bedst mening for deres virksomhed.
Staten taber milliarder af kroner på manglende afgifter fra elbiler og registreringsafgifer. Det kan sandsynligvis ikke fortsætte. Hvordan kan dette kompenseres på anden vis set med dine øjne?
Der er i bund og grund kun to løsninger, som vil sikre et skatteprovenu for Staten, så hvis det er det politiske ønske, må man enten indføre registreringsafgift på elbiler svarende til den for biler med forbrændingsmotor. Enten som en teknisk baseret afgift eller den nuværende værdibaserede. Eller også må man gå over til roadpricing i en eller anden form.
Det bliver helt sikkert ikke på denne side af et Folketingsvalg, så det må afhænge af sammensætningen af den næste regering, hvilken vej de ønsker at gå.
Hvilke alternative drivformer ser du som realistiske konkurrenter i fremtiden til elbiler, og hvordan kan branchen forberede sig på dem?
Jeg er ikke ekspert på energiformer, så jeg kan ikke sige, om regnestykket hænger sammen for andre drivformer. Men det virker ulogisk af bruge energi på at omdanne brint til et flydende brændstof, som så skal brændes af i en forbrændingsmotor. Det mest sandsynlige er snarere, at elbilerne bliver mere effektive og mindre afhængige af sjældne jordarter.
Nogle mener, at der er for mange elektriske bilmærker og at mange risikerer at lukke i fremtiden. Hvordan sikrer man sig imod at havne i en kritisk situation som bilforhandler, værksted, bilejer i den forbindelse?
Som virksomhed er det formentlig en god idé ikke at være lagerførende i alt for mange dele til biler, der kun er solgt i små serier på det danske marked eller hvor der er stor risiko for, at mærket forsvinder igen. Som bilist vil jeg nok forsøge at undgå alt for stor kapitalbinding i en bil ved at lease frem for at købe.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
REA Erhvervsbiler udnævner ny salgsdirektør efter markant vækst
-
AAV Dæk investerer i unikt mobilt dækværksted til tre millioner
-
Tidligere koncern salgschef finans starter eget rådgivningsfirma
-
Toyota lancerer nyt luksusbrand: Century skal udfordre Rolls-Royce og Bentley
-
Ny direktør hos Lundberg Autoglas
