Nyt partnerskab skal styrke bilforhandlernes konkurrencekraft

Dansk Bilforhandler Union (DBFU) udvider nu sit værdikædetilbud til medlemmerne med en ny strategisk samarbejdsaftale med Falck. Aftalen åbner for, at bilforhandlere kan integrere vejhjælp som en del af salget af brugte biler – et træk, der adresserer en stigende efterspørgsel på tryghed og serviceydelser i et marked med høj aktivitet.

Partnerskabet lander i kølvandet på et rekordstort brugtbilsmarked, hvor der ifølge BilBasen blev handlet omkring 471.000 brugte personbiler i 2025. Med et samlet årligt salg på over 65.000 biler blandt DBFU’s medlemmer positionerer organisationen sig dermed til at kapitalisere på en voksende tendens: at differentiere bilsalget gennem tillægsydelser, der reducerer købernes oplevede risiko og styrker loyaliteten efter handlen.

Vi er utroligt glade for partnerskabet med DBFU, da det handler om at skabe tryghed for bilkøberne fra dag ét. Når man køber en brugt bil, giver det en enorm værdi at vide, at man har professionel hjælp i ryggen. Vi har et landsdækkende netværk af Falck-køretøjer, og vores assistancereddere er altid klar til at hjælpe kunderne, når de har brug for hjælp, og i ni ud af ti tilfælde hjælper vi kunden videre på stedet. Vi glæder os til – i samarbejde med DBFU og deres forhandlere – at give den tryghed videre til endnu flere danske bilister,” siger Martin Betzer, ansvarlig for Falck assistance i Danmark til AutoNews Business.

Hos Dansk Bilforhandler Union ser man ligeledes store perspektiver i samarbejdet.
Jørgen Bomberg, Direktør i DBFU, udtaler til AutoNews Business ”I Dansk Bilforhandler Union – DBFU lægger vi vægt på, at det skal være trygt at købe brugt bil. Vores medlemmer vægter troværdighed, tryghed og god rådgivning af deres kunder, og i den sammenhæng er samarbejdet med Falck et nyt element, der kan skabe yderligere tryghed for brugtbilskøberne. Falck er en stærk virksomhed med et solidt omdømme, der ligesom DBFU vægter tryghed og troværdighed, hvilket har haft stor betydning for indgåelse af samarbejdet. Vi er overbeviste om, at samarbejdet med Falck Danmark vil sikre vores medlemmers kunder den bedst mu- lige løsning på vejhjælp såvel i Danmark som resten af Europa, hvilket kan give tryghed i hverdagen og på bilferien.

 

About Author

Kategorier