Bosch har slået dørene op til sit nye hovedkontor i Ballerup, hvor omkring 400 medarbejdere fra koncernens danske selskaber nu samles under samme tag. Det 11.000 kvadratmeter store domicil får blandt andet nye faciliteter til træning og produktdemonstrationer og skal samtidig styrke samarbejdet på tværs – også inden for Boschs aktiviteter på automotive-eftermarkedet.
Det nye domicil ligger på Telegrafvej, hvor Bosch har haft base siden 1970, og får omkring 400 medarbejdere fra Robert Bosch A/S, Bosch Rexroth A/S og BSH Hvidevarer A/S som daglige brugere.
For autobranchen er flytningen blandt andet interessant, fordi Boschs aktiviteter inden for Mobility Aftermarket nu bliver en del af et større fælles miljø med koncernens øvrige danske kompetencer og faciliteter.
Ifølge Bosch er et af formålene netop at gøre det lettere at samarbejde på tværs af de forskellige forretningsområder.
“Det nye hovedkontor er et udtryk for vores ambition om løbende at udvikle den måde, vi arbejder og samarbejder på i Bosch. Ved at samle vores divisioner styrker vi samarbejdet på tværs af organisationen – til gavn for både medarbejdere, kunder og samarbejdspartner,” siger Thore H. Pedersen, administrerende direktør for Robert Bosch A/S.
11.000 kvadratmeter med træning og showrooms
Det nye hovedkontor er på cirka 11.000 kvadratmeter og fordeler sig over tre etager omkring et stort centralt atrium.
Ud over arbejdspladser og mødefaciliteter er der etableret loungeområder, showrooms og undervisningsfaciliteter. Det betyder, at domicilet ikke alene skal fungere som kontor, men også som et sted, hvor Bosch kan møde kunder og samarbejdspartnere til blandt andet træning, produktdemonstrationer og faglig videndeling.
Det er en funktion, der har direkte relevans for virksomhedens aktiviteter i autobranchen, hvor Bosch blandt andet arbejder med eftermarkedet.
“Vi har ønsket at skabe mere end blot en ny arbejdsplads. Ambitionen har været at skabe et miljø, hvor mennesker mødes på tværs af fagligheder og forretninger, og som samtidig understøtter den fleksibilitet og det samarbejde, der er afgørende for den måde, vi arbejder på – både i dag og i fremtiden,” siger Karin Luths, projektleder for byggeriet hos Bosch.
For mange medarbejdere er det netop muligheden for at blive en del af et større fællesskab, der gør den nye arbejdsplads særlig.
Mobility Aftermarket bliver del af større fællesskab
Selv om de forskellige Bosch-divisioner nu samles fysisk, beholder de enkelte forretningsområder deres egne miljøer og specialiserede faciliteter.
Tanken er, at medarbejderne fortsat skal have en tydelig tilknytning til deres respektive fagområder, samtidig med at den fælles adresse skal gøre det nemmere at udveksle viden og kompetencer.
Det gælder også Mobility Aftermarket, der arbejder med Boschs aktiviteter rettet mod eftermarkedet i autobranchen.
“Vi har altid været en del af den samme Bosch-familie. Nu får vi langt flere naturlige møder på tværs, og det tror jeg kommer til at styrke både fællesskabet og vores forståelse for hinandens forretninger,” fortæller Dicle Sari, country marketing manager, Mobility Aftermarket.
Ifølge projektleder Karin Luths har medarbejdernes arbejdsdag været et centralt element i planlægningen af byggeriet.
“Vi har ønsket at skabe mere end blot en ny arbejdsplads. Ambitionen har været at skabe et miljø, hvor mennesker mødes på tværs af fagligheder og forretninger, og som samtidig understøtter den fleksibilitet og det samarbejde, der er afgørende for den måde, vi arbejder på – både i dag og i fremtiden,” siger Karin Luths, projektleder for byggeriet hos Bosch.
Mere end 50 år på samme adresse
Selv om hovedkontoret er nyt, er adressen velkendt for Bosch.
Virksomheden har haft base i Ballerup siden 1970 og har været repræsenteret i Danmark i mere end 100 år. Det nye byggeri, som Bosch lagde grundstenen til i 2024, markerer derfor ikke en geografisk flytning, men en samling og modernisering af koncernens danske aktiviteter.
“Bosch har dybe rødder i Ballerup, og vi er stolte af fortsat at være en del af udviklingen i området. Det nye hovedkontor er et tydeligt udtryk for vores langsigtede engagement i både medarbejderne, vores kunder og lokalsamfundet. Samtidig skaber vi rammerne for, at Bosch i Danmark kan stå endnu stærkere i fremtiden,” siger Thore H. Pedersen.
Med åbningen får Bosch dermed ét samlet dansk hovedkontor, der både skal fungere som arbejdsplads for omkring 400 medarbejdere og som fagligt samlingspunkt for kunder og samarbejdspartnere på tværs af koncernens aktiviteter.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Sixt rykker ind i Hirtshals og satser på færgepassagerer uden bil
-
DEKRA har vokseværk: Overtager to lokale synshaller
-
Tidligere Ayvens-topchef får global post på direktionsgangen hos Autorola
-
Efter ti år med stifteren ved roret: Tjekvik får ny topchef
-
Nyt ledelsesgreb hos Europcar: Samler ansvaret for to byer
