Bilmærket Jaguar genskaber deres originale devise: Copy Nothing. Den nye visuelle identitet blev præsenteret i sidste måned, og nu præsenteres den første konceptbil.
I følge Jaguar repræsenterer Jaguar Type 00 (udtales Type Zero Zero) det bedste hos bilmærket og er en erklæring om at være frygtløs og begærlig, og formsproget er dristigt og frodigt.
Modellen er unik og skiller sig ud blandt de andre. Designet er visionært og udfordrer designkonventionerne for elbiler med en lang motorhjelm, buet taglinje, en silhuet som en fastback og 23” alufælge.
Type 00 viser også Jaguars nye, livlige identitet. Fire symboler på forandring, hvilket tydeliggør Jaguars transformation – herunder Jaguar leaperen. Et frygtløst nyt ansigt for bilmærket. Flade overflader. Glasløs bagklap og panorama-tag får konceptbilen til at ligne en skulptur.
Præsenteres i to farver: Miami Pink og London Blue. Den første afspejler de ikoniske Art Deco-omgivelser, og den anden refererer til dens britiske arv. Jaguars tilstedeværelse under Miami Art Week understregede ambitionen om at være fortaler for kunst og om at hylde britiske kunstnere og kreativitet.
Den første serieprodducerede Jaguar i den nye æra bliver en elektrisk firedørs GT, som afsløres sidst i 2025 og er bygget i Storbritanien.
Adrian Mardell, administrerende direktør for JLR, siger: “Jaguars magi ligger mig nært på hjertet – et originalt, britisk luksusmærke uden sidestykke ift. arv, æstetik og følelsmæssig betydning. Det er det, vi genskaber, og vi forsøger at indfange den samme beundring, der hersker omkring ikoniske modeller som E-type. Vi er allerede godt i gang med rejsen, som ledes af Copy Nothing.”
Rawdon Glover, administrerende direktør for Jaguar, siger: “Vi har skabt en ny, kreativ karakter for Jaguar, der er tro mod brandets DNA, og som samtidig er fremtidssikret, relevant og som skiller sig ud.”
Professor Gerry McGovern OBE, Chief Creative Officer, JLR, siger: “Type 00 er et tydelig udtryk for Jaguars nye kreative filosofi. Den er resultatet af modig og ubegrænset kreativ tænkning og en stædighed. Det er vores første fysiske manifestation, og den udgør grundstenen for en ny Jaguar-familie, som vil skille sig totalt ud blandt alt, du nogensinde har set. En vision, der stræber efter det højeste kunstneriske niveau.
Modernisme
Jaguars nye kreative filosofi er baseret på tre fundamentale karakteristika:
- Overvældende. Livlig, ubegrænset og frygtløs.
- Modernistisk. Fremtidssøgende, nysgerrig og inspireret af verden. Respekterer fortiden uden at lade den diktere.
- Dragende. Helhedsorienteret, sanselig og ekstraordinær.
At indfange Jaguar’s ånd
Type 00 baner vejen for det fremtidig Jaguar. Mærkets udgangspunkt var et blankt stykke papir. En ny og unik platform, JEA, blev udviklet fra bunden for at muliggøre konceptbilens dramatiske design og sikre komfort på et helt nyt niveau.
Den første produktions-Jaguar i den nye æra, bliver bygget i Storbritannien. Det er en firedørs GT, som afsløres sidst i 2025. Den forventede rækkevidde er op til 770 km (WLTP)*. Derudover kan den forventeligt lade 321 km på 15 minutter*.
Eksklusive butikker
Jaguar åbner en række butikker rundt omkring i verden. Den første åbner i Paris i det ottende arrondissement.
Et dramatisk eksteriør
Fronten på den nye konceptbil fremstår selvsikker med bl.a. en unik lyssignatur. Fra siden er proportionerne vovede og sofistikerede blandt andet takket være den nye leaper, der elegant skjuler kameraene på begge sider.
Bagklappen er designet uden glas, og derudover dominerer et stort horisontalt gitter med indbyggede baglygter bagenden.
Constantino Segui Gilabert, Chief Exterior Designer, Jaguar, siger: “Jaguar repræsenterer ikke almindelighed. Derfor skal du, når du ser en ny Jaguar for første gang, få følelsen af, at her er noget, du aldrig har set før. Type 00 påkalder sig opmærksomhed – ligesom Jaguar altid har gjort. Den er dramatisk, den repræsenterer britisk kreativitet og originalitet, og den hylder kunsten og essensen af modernismen”.
Fascinerende interiør
Når sommerfugledørene og ‘pantograf’-bagklappen åbnes, afsløres et modernistisk interiør med bl.a. messingdetaljer og en central 3,2 meter lang messingryg, der deler et par flydende instrumentpaneler.
Mary Crisp, Chief Materiality Designer, Jaguar, siger: “Materialerne i Type 00 omfavner det autentiske og uventede, og farverne er med til at understrege vores nye, kreative filosofi. Vi arbejder med tre primære materialer: messing, travertin-sten og tekstiler, som skaber en unik atmosfære.”
Tom Holden, Chief Interior Designer, Jaguar, siger: “Ligesom det er tilfældet på ydersiden af konceptbilen, er skjulte elementer et kendetegn ved interiøret. Skærmene, der glider lydløst op fra instrumentbrættet, og smarte opbevaringsrum, der kan åbnes. Vi mener, at teknologi skal forbedre den moderne luksusoplevelse – ikke dominere. Det er den digitale skærm midt i instrumentbrættet et eksempel på. Clearsight-displayet erstatter det traditionelle bakspejl, og det forbedrer udsynet.”
Vigtig meddelelse
Konceptbilen Type 00 repræsenterer Jaguar nye designfilosofi og hensigt for kommende modeller. I forbindelse med produktionen af de nye modeller vil design og specifikationer samt reservedele og tilbehør ændre sig løbende. Dette dokument viser et øjebliksbillede af, hvor vi er i dag, og er altså ikke en vejledning til specifikationer eller tilgængelighed, ligesom det ikke indeholder et tilbud om salg af en bestemt bil, del eller tilbehør.
Alle angivne tal – herunder rækkevidde og opladningskapacitet – er fabrikkens skøn og er underlagt endelig testning. WLTP (Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure).
Den nye konceptbil hos Jaguar:
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Selvkørende biler skal tvinges til at holde afstand til cykler siger Cyklistforbundet i et nyt høringssvar til en ændring af Færdselsloven
-
College360 sætter nyt tiltag i søen med fokus på fremtidens lærepladser i autobranchen
-
Nyt partnerskab om bilforsikring.
-
Bilscenen A/S kommer på nye hænder og skifter navn
-
Ny aftale med fem ladeoperatører giver endnu kortere vej til den nærmeste ladestander i København