Ny person i toppen for brancheorganisation i 2025

Den europæiske brancheorganisation for bilproducenter (European Automobile Manufacturers’ Association – ACEA) bestyrelse har valgt Ola Källenius til at stå i spidsen i 2025. I en tid med globale geopolitiske og makro-økonomiske udfordringer er det afgørende med effektivt lederskab. Ola Källenius efterfølger Luca de Meo, administrerende direktør i Renault Group, som siden 2022 har siddet for enden af bordet som præsident for ACEA.

“ACEA er en af de mest relevante og betroede branche-stemmer i Bruxelles. Jeg er beæret over at efterfølge Luca de Meo som ACEA præsident i denne afgørende tid for Europas bilindustri. Tak til medlemmerne af ACEA for deres tillid til mig og tak til hele ACEA-holdet, som kontinuerligt kæmper for branchens standpunkter hos de politiske institutioner i Bruxelles.” udtaler Ola Källenius.

Og fortsætter: I løbet af mit formandskab vil ACEA fokusere på at forbedre de regulative forhold med målet om at styrke vores konkurrencedygtighed i den digitale og elektriske æra. Vi vil arbejde for en markedsdreven de-karbonisering af vores branche. Og vi vil gå forrest i kampen for en international handel, som er fri, fair og regel-baseret.

Jeg er sikker på, at den europæiske bilindustri har, hvad der skal til for at forblive succesfuld i den globale konkurrence.” siger Ola Källenius.

Om ACEA

Den europæiske brancheorganisation for bilproducenter (European Automobile Manufacturers’ Association – ACEA) blev grundlagt i 1991 med det tidligere Daimler-Benz som et af de oprindelige medlemmer. I dag samler organisationen Europas 14 største bil-, lastbil-, varebil-, og bus-producenter.

ACEA arbejder for at skabe bæredygtig vækst i Europas bilindustri ved at tale for politikker, som støtter innovation, konkurrencedygtighed og miljø. Organisationen samarbejder med politikere, interessenter og offentligheden for at promovere bilindustriens interesser og for at tilsikre, at branchen forbliver en af Europas primære kilder til økonomisk og teknologisk vækst.

About Author

Kategorier