Koncernen Nic. Christiansen Gruppen har indgået en aftale med kinesiske Chery Automobile om at importere og sælge deres to bilmærker Omoda og Jaecoo i Danmark.
”Vi er glade for, at vi har lavet denne aftale om at importere og sælge Omoda og Jaecoo i Danmark. Det er helt i tråd med vores strategiske fokus på at udvide forretningen og hele tiden være i stand til at tilbyde danskerne de mest interessante biler på markedet. Vi mener, at Omoda og Jaecoo er mærker, som vil appellere til mange danske forbrugere med forskellige behov og præferencer – blandt andet på grund af bilernes kvalitet og attraktive prissætning,” siger Group CEO Niels Bertelsen.
Bilkoncernen Nic. Christiansen Gruppen øger hermed sin “bilpark”, der også består af importen af mærkerne Hyundai, BYD, Jaguar, Land Rover og fra i år også Ford på det danske marked.
Chery Automobile er Kinas største bileksportør, såvel en producent som allerede har sin egen produktion i Europa. Salget af de to nye bilmærker kommer til at blive udført af et eksternt forhandlernetværk, som forventes klart i løbet af de kommende måneder.