Med jævne mellemrum råber diverse batteri-producenter op om et nyt superbatteri til elbiler, som de snart har parat til produktion. Mest fremherskende er de såkaldte faststof-batterier.
Men de overhales nu af verdens største batteri-producent, kinesiske CATL, der er så langt fremme med en nyt superbatteri, at det kunne fremvises på den store biludstilling IAA i Munchen i forrige uge.
Batteriet kan beskrives med tre gange B. Det er billigere, bedre og brandsikkert. Samtidigt lover det meget lang rækkevidde og hurtig opladning.
Batteriet er døbt Shenxing Pro og kan i følge CATL oplades til knap 500 kilometers kørsel på bare 11 minutter ved normal temperatur. Et stort problem ved de hidtil kendte batterier er, at de bliver sløve i kulde. Både med hensyn til rækkevidde og ladetid.
Også her sætter CATL trumf på med over 400 kilometer opladet på 20 minutter i hård frost. Lader man batteriet helt op i normal temperatur er der i den største udgave monteret i en almindelig elbil 760 kilometers rækkevidde efter den gængse WLTP-standard.
Denne udgave rummer 122 kWh. De fleste elbiler ligger i dag mellem 50 og 80 kWh.
Dog er der undtagelser. Nio skulle f.eks. være parat med 150 kWh batterier, der desværre bliver så dyre, at de forbeholdes udlejning. Formentlig vil prisen overstige 400.000 kr. pr. batteri.
Også af andre grunde kan det nye CATL-batterie blive banebrydende for salget af elbiler. Det er nærmest uopslideligt. Efter 12 år og 200.000 kilometers kørsel har det kun tabt ni procent af sin ydeevne. Dermed behøver kunder til brugte elbiler forsynet med dette batteri ikke at frygte behov for et dyrt batteriskifte. Det vil gavne gensalgsprisen.
Shenxing Pro batteriet er af typen litium-jern-fosfat, der allerede bruges af mange bilfabrikanter, fordi det er billigt og brandsikkert.
Hvordan CATL får så megen ekstra ydeevne ud af en teknologi, der ikke er ukendt, holder producenten for sig selv som en fabrikshemmelighed.
CATL lover, at elbilen med dette batteri kan fortsætte kørslen i over en time, hvis batteriet overopheder. Det giver tid til at bringe fører og passagerer i sikkerhed, også hvis overophedningen f.eks. sker i en tunnel, hvilket er et af de værste scenarier.
Der er dog et lille men. NIOs 150 kWh batterier står til at blive voldsomt dyre. Ifølge CNEVPost skulle NIO have oplyst på et møde, at batteriet næsten kommer til at koste det samme som en NIO ET5, der koster fra 408.000 kroner uden batteri.
Det eneste negative, der indtil videre kan siges om Shenxing Pro er, at det vil medføre et stort værditab på med de traditionelle lithium-batterier. Ejeren af en bil med det nye superbatteri skal også være hendig for at finde en lader, der kan levere så megen strøm, som batteriet kan sluge.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Stor svensk koncern opkøber dansk karosseriværksted
-
Danmark imponerer igen for det franske bilmærke Renault
-
Danske personbiler har ændret format på 10 år
-
Autobasen får ny direktør med 14 års erfaring fra Semler Mobility
-
Bilforhandler på vækstkurs: Vil åbne flere værksteder efter overtagelsen af en Skorstensgaard afdeling
