Sjældent har jeg været mere spændt end denne morgen, hvor jeg har sat kursen mod Fredericia for at møde og prøvekøre markedets eneste åbne elbil, MG Cyberster.
Ganske vist er det efterhånden længe siden, jeg så bilen den første gang på diverse biludstillinger, men nu er det for første gang muligt at erfare, om den kører lige så godt som den ser ud.
Spændingen bunder også i, at jeg i hele mit voksenliv har haft et blødt punkt for mærket MG. Jeg kan stadig få hjertebanken bare ved synet af det ottekantede MG-logo, og sådan har jeg haft det, siden jeg som ganske ung mand med et dugfrisk kørekort i baglommen erhvervede en let brugt MGB for den formidable sum af 19.000 kr.
I starten var jeg så forelsket i bilen, at jeg stod op om natten for at betragte den gennem vinduerne fra mit værelse på Skjoldhøjkollegiet i Århus. Jeg bruge den til alt. Kørte Europa tyndt i den. Skønne ture med skiftende kærester til Spanien og Portugal.
Når jeg havde festet igennem i Århus pulserende natteliv, slog jeg passædets ryglæn tilbage, trak et tæppe ud af bagagerummet og sov rusen ud. Jeg ville for at i verden ikke risikere at miste kørekortet og dermed muligheden for at benytte mit kæreste eje.
Da jeg flyttede til København for at starte som journalistelev på Jylland Postens politiske redaktion, foregik flytningen af mine få ejendele inklusiv det næstvigtigste – mit store musik-anlæg – selvfølgelig i den trofaste MG. Desværre solgte jeg bilen til min søsters kæreste i 1984, og selv om jeg siden har ejet masser af åbne britiske sportsvogne, har jeg aldrig elsket en bil højere end min MGB. Og jeg tør uden at vakle påstå, at jeg aldrig kommer til det.
Kæmpestor
Da vi ankommer til importøren, hvor to styk Cyberster står klar til prøvekørsel, er det desværre begyndt at regne. Jeg er sammen med et par friske fyre fra MG-klubben, Carsten Petersen og Carsten Thorgård. De medbringer henholdvis en MGB Roadster og en MGB GT. Sidstnævnte fungerer som fotovogn. Førstnævnte som åben referencebil.
Da de liner op ved siden af elbilen, går det op for mig, hvor stor Cyberster i virkeligheden er. En MGB måler 389 centimeter i længden og 152 centimeter i bredden. Cyberster 454 centimeter i længden og 191 centimeter i bredden. For at sige det ligeud er den blevet en ordentlig kleppert. Ca. samme størrelse som en Porsche Turbo. Og vægten er derefter. Omkring to tons mod min MGBs 930 kg.
Før jeg aktiverer de såkaldte saksedøre, der åbner lodret, giver vi os tid til at diskutere modelbetegnelsen, Cyberster. Da MG via mærkater og 100 års jubilæumsskilte trækker hårdt på mærkets glorværdige fortid, er det underligt, at den ikke har fået et mere mundret, MG-agtigt modelnavn. F.eks. MGE. Der rimer på MGB – mærket største succes nogensinde og i lange perioder den bedst sælgende sportsvogn i verden. E signalerer elbil.
Saksedørene kan åbnes og lukkes via knapper i kabinen og på nøglen. Det har både fordele og ulemper. Trods bilen store bredde kan den presses ind i en p-bås af dansk normalstørrelse med rimelig let indgang og udgang. Også fordi dørkonfigurationen muliggør en stor åbning til kabinen.
Til gengæld går det langsommere end at betjene en almindelig bildør. I en meget lav carport vil det være umuligt at komme ind eller ud ad bilen. Heldigvis er dørene forsynet med følere, der siger stop, før de rammer loftet. Nogle vil muligvis også påskønne, at ”operation åben-dør” tiltrækker sig enorm opmærksomhed. Lige som bilen i det hele taget.
Højtflyvende
Jeg hører ikke til de højeste med mine 178 centimeter, men alligevel er mit hovede ikke mange centimeter fra kalechen, der kan lukkes og åbnes på 10 sekunder. Den ergonomisk største forskel fra min elskede MGB er sædehøjden. Dengang sad jeg et par håndsbredder fra asfalten. Med fin luft mellem hovedet og kaleschen.
Nu er sædet placeret så højt, at det minder om en ganske almindelig elektrisk SUV. Forklaringen er ikke hensynstagen til let ind- og udstigning, men derimod simpel nødvendighed, fordi batterier er placeret under vognbunden. MG kunne sagtens have monteret en højere kalesche og forrude på bilen, men så ville det gå ud over bilens klassiske æstetik. Sæderne er faste og komfortable på samme tid. I bagerste indstilling er der god plads til selv meget lange ben, oplyste en af mine kolleger, der måler 193 centimeter.
For at holde bilens højde nede, er der ikke monteret en stor skærm i instrumenteringen som i de fleste andre ambitiøse elbiler. I stedet foregår informationer og digital betjening via tre flade skærme bag rattet og ved siden af samme. Jeg synes ikke, det fungerer særlig godt. Det kan være meget svært at se informationerne med hænderne på rattet.
Hvordan kører den? Svaret er simpelt. Nærmest som de fleste andre moderne elbiler med forbløffende god komfort oplevet fra den rummelige kabine. Tilsat en forfærdelig masse hestekræfter. Der er tre køre-modes. Glem alt om ”Sport” og ”Supersport” med mindre du er på vej til et trackday eller dragracing arrangement. Selv i ”Comfort” er den fast og velkørende med sit lave tyngdepunkt og nøjagtigt lige meget masse på for- og bagaksel. Sammenlignet med en MGB er der langt mindre turbulens i kabinen. Til gengæld savner jeg fornemmelsen af åben himmel over kabinen, fordi den meget skrå forrude et trukket næsten helt hen til hovedet.
De to varianter kaldet henholdvis Trophy og GT har begge 71 kWh i batteriet, der kan oplades fra 10 til 80 pct. på 38 minutter. Men præstationerne er meget forskellige. Basismodellen Trophy med baghjulstræk klarer spurten til 100 km/t på fem sekunder. Rækkevidden er 507 kilometer. GT med to motorer og knap 100 kg. højere vægt rammer 100 km/t på 3,2 sekunder. Fra nul opleves det uhyre dramatisk, men accelerationen klinger af i intensitet, efterhånden som hastigheden vokser. Og topfarten på henholdsvis 195 og 200 km/t kan heller ikke bide skeer med fossildrevne sportsvogne.
Da en masse motorjournalister skal have lov at køre i de to Cyberster-modeller, der begge er GT-varianter, har vi kun 45 minutter til vor rådighed. De går hurtigt. Især når der også skal tages billeder. Jeg er derfor ikke færdig med Cyberster. Håber, at der bliver mulighed for en grundigere test ved ensenere lejlighed, hvor det især kunne være interessant at se, hvordan Trophy-modellen opfører sig.
Sammenfattende mener jeg, at Cyberster er et forfriskende indslag i det hastigt voksende udbud af elbiler på markedet. Jeg synes at prisen er meget fair får så lækker og højtydende en sportsvogn. Men den får næppe lov til at have det eldrevne cabriolet-segment for sig selv ret længe. Flere andre er på vej fra bl.a. Tesla. Jeg glæder mig allerede. Ikke mindst til at se hvad den skal koste.
Specifikationer: MG Cyberster Trophy / MG Cybester GT
Pris: 500.000 / 550.000 kr.
Årlig afgift: 780 kr.
Motorydelse: 335 / 503 hk
Moment: 475 / 725 Nm
Batteri: 77 kWh
Drivlinje: Baghulstræk / firehjulstræk
Ladetid 10-80 pct 38 min.
Topfart: 195 / 200 km/t
0-100 km/t: 5,0 / 3,2 sekunder
Rækkevidde: 507 / 443 km
Mål længde/bredde/højde: 453/211/132 cm
Vægt: 1.960/ 2.060 kg
Bagagerum 249 liter
Garanti: 7 år
For:
Ligner en million
Kører behageligt
Let indstigning
Fabelagtige fartegenskaber
Flot garanti
Mod:
Langsomme døre
Høj vægt
Batteri kunne være større
Begrænset lade-hastighed
Minimalt bagagerum
Billedtekster
Hans Uffe Christensen har været motorjournalist og motorredaktør i mange år. Han har siden 1976 ejet mange britiske sportsvogne. De sidste 38 år har han udlevet sin private bilglæde i en Morgan Plus 8 og en Morgan Plus 4 Supersport.
Smukke biler i smukke omgivelser
About Author
