Mange danskere vælger at købe brugt. Alene i sidste måned blev der solgt 44.888 brugte biler i Danmark*. Hvis man tager en snak med de danske Volvo-forhandlere, er det tydeligt, at efterspørgslen er stor på de brugte biler, og specielt én gruppe af dem, er i særdeleshed i fokus blandt kunderne.
Brugte Volvo-modeller fra Volvo Selekt-programmet, kontrolleres og tjekkes igennem på 150 tjekpunkter, hvilket også giver kunderne en udvidet garanti. Volvo Selekt blev lanceret som brugtvognskoncept i 2019, og i 2024 er der indtil nu solgt og leveret over 2300 Volvo-modeller fra programmet gennem de danske Volvo-forhandlere – hvilket er ny rekord.
“Vores Selekt-program er skabt for, at vi kan give kunderne den størst mulige tryghed, når de bevæger sig ud på brugtmarkedet. Her ved de, at bilen har fået et omfattende tjek af over 150 punkter i Volvo Selekt-programmet. Kunden får sikkerhed for, at bilen lever fuldt op til de danske standarder, at den er udstyret til vores marked og så får de på vores elbiler også et certifikat på batteriets helbredstilstand,” fortæller Rasmus Falbe, Remarketing Manager hos Volvo Car Denmark til AutoNews Business.
Stammer din brugte Volvo fra et andet europæisk land, er det også en fordel at købe gennem Selekt-programmet. På den måde er du sikker på, at bilen har fået foretaget et såkaldt “landeskifte”, så den ved, at den eksempelvis skal ringe op til den danske kundecentral, hvis du skulle få brug for assistance.
Leder kunderne efter en fuldelektrisk brugt Volvo, vil de også sætte pris på det certifikat, de gennem købet af en Volvo Selekt-brugtvogn får med på bilens batteri. Her har deres autoriserede teknikere udført et State-of-Health-tjek på batteridelen. Det er dokumenteret i et certifikat, som viser kunden helbredstilstanden på elbilens højvoltsbatteri – altså hvor mange procent af batteriets oprindelige kapacitet, der fortsat er til rådighed.
Alle biler bliver inden udlevering også kontrolleret for, om der er nye softwareopdateringer fra fabrikken. Det gør at den nyeste software altid er installeret i bilen inden udlevering til kunden. Oveni det er man som Selekt-kunde også dækket af 12 måneders Volvo Assistance i hele Europa, hvis uheldet skulle være ude.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Selvkørende biler skal tvinges til at holde afstand til cykler siger Cyklistforbundet i et nyt høringssvar til en ændring af Færdselsloven
-
College360 sætter nyt tiltag i søen med fokus på fremtidens lærepladser i autobranchen
-
Nyt partnerskab om bilforsikring.
-
Bilscenen A/S kommer på nye hænder og skifter navn
-
Ny aftale med fem ladeoperatører giver endnu kortere vej til den nærmeste ladestander i København