Italiensk højesteretsdom sender chokbølger gennem forsikringsbranchen

Forsikringsselskabernes krav om ekstra betaling ved frit valg af karrosseriværksted underkendes!

Det italienske AIRC medlem Federcarrozzieri har ført en sag om frit værkstedsvalg i forbindelse med forsikringsskader helt op til den italienske højesteret, for at få en afgørelse på, hvor vidt det er lovligt at pålægge bilejere/forsikringskunder ekstra udgifter, såfremt disse vælger et andet værksted end det udpeget af forsikringsselskaber.

Retten afgav dom den 23. april 2026 (Civile Ord. Sez. 3 Num. 10797 Anno 2026) om, at forsik-ringsselskabernes kontraktmetoder med klausuler om ekstra betaling ved valg af et andet kar-rosseriværksted end det som forsikringsselskabet udpeger, for ulovlig.

Dommen har stor betydning for det frie valg og nulstiller samtidigt de klausuler, som forsikrings-selskaber sætter i deres kontrakter. AIRC har den opfattelse, at denne dom bør tages alvorlig af konkurrencemyndigheder.

Sagen vil blive behandlet ved næstkommende AIRC generalforsamling i september i Edinburgh, for at planlægge aktioner overfor EU-kommissionen.

Den danske brancheorganisation SKAD oplyser til AutoNews Business, at dommen kan jævne muligheden for at føre en lignende sag foran de danske domstole, hvor den italienske dom kan anvendes som grundlag, da der findes lignende klausuler hos nogle forsikringsselskaber, hvorved der sættes enten grænser op for, hvilket værksted man som forsikringskunde må vælge, samt ekstraopkrævninger i form af forhøjet selvrisiko eller præmieforhøjelse ved valg af et andet karrosseriværksted. SKAD vil i hvert fald tage sagen op med Konkurrencestyrelsen.

Dommen kan hentes på: https://ilcarrozziere.it/blog/2026/04/rc-auto-stop-della-cassazione-alle-clausole-che-limitano-la-scelta-del-carrozziere/?fbclid=IwY2xjawRe3itleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEe4OHDIovb9io1mYibqLyJyUmJWG7oO2TFU4pIII2mTRrIq4VvjoYmbHKhRmw_aem_tHEQwYm_pZmQ5Mk3E84llA

(Højreklik på siden og vælg ”oversæt til dansk”)

About Author

Kategorier