Moderne elbiler ligner i stigende grad fortidens små og billige triumfer fra de latinske lande
Reelt var det Ford, der startede den elektrisk retrobølge med Mustang EV modellen. Den blev en succes, og derfor fulgte Ford hurtigt op med elektriske udgaver af Capri og Explorer.
De viste sig også at sælge godt, selv om de ikke har meget andet end navnet og mindre designdetaljer til fælles med forbillederne.
Franskmændene var hurtige til at følge trop med elbiler, der ikke bare hedder det samme, men også ligner fortidens ikoner ganske godt. Herunder elektriske udgaver af Renault 5, Renault 4 og snart Renault Twingo.
Seneste skud på retro-bølgen fra Stellantis-koncernen er italienske Fiat Grande Panda EV, der ligner sin benzindrevne forgænger endnu mere end førnævne eksempler.
Franskmændene var hurtige til at følge trop med elbiler, der ikke bare hedder det samme, men også ligner fortidens ikoner ganske godt. Herunder elektriske udgaver af Renault 5, Renault 4 og snart Renault Twingo.
Seneste skud på retro-bølgen fra Stellantis-koncernen er italienske Fiat Grande Panda EV, der ligner sin benzindrevne forgænger endnu mere end førnævne eksempler.
Første Panda kom for 45 år siden, og blev en enorm succes med knap otte millioner solgte eksemplarer, der ganske vist ændrede form og udseende med årene, men alligevel klart lænede sig op ad Pandas originale designsprog.
Den elektriske Grande Panda ventes at Danmark hen på sommeren. Den får en rækkevidde omkring 320 kilometer, og forbruget er 17,4 kWh pr. 100 kilkometer. Modellen vil kunne lades op fra 20 til 80 % på 26 minutter. Prisen kender vi ikke, men formentlig lander den under de 200.000 kr., hvor også de elektriske udgaver franske ikoner i myggevægt befinder sig.
Den elektriske Grande Panda ventes at Danmark hen på sommeren. Den får en rækkevidde omkring 320 kilometer, og forbruget er 17,4 kWh pr. 100 kilkometer. Modellen vil kunne lades op fra 20 til 80 % på 26 minutter. Prisen kender vi ikke, men formentlig lander den under de 200.000 kr., hvor også de elektriske udgaver franske ikoner i myggevægt befinder sig.
Når det gælder lavpris-triumfer fra fortiden kommer intet op på siden af af franske Renault 2 CV. Den er selvfølgelig også på vej i en elektrisk udgave, som vi desværre ikke ved ret meget om, ud over at den efter alt at dømme skal bygges på eksisterende eletriske platforme fra Stellantids-koncernen for at holde prisen nede. Udgangspunktet vil med stor sandsynlighed være den platform, som Citroën ë-C3, Fiat Grande Panda og Opel Frontera også baserer sig på.
Retromobile
Autonews Business besøgte forleden en af verdens flotteste historiske biludstillinger, Retromobile i Paris, hvor vægten ligger på historiske franske biler. Her var der masser af beviser på, at fortiden skal bruges til at lægge følelser ind i moderne franske elbiler via formsprog fra foprtiden. Det store nummer hos Citroen var fejringen af 70-året for de berømte forhjulstrukne DS-modeller med epokeskabende hydropneumatisk affjedring, der gjorde dem fantastisk komfortable. De blev produceret mellem 1955 og 1975.
“Et bilmærke uden fortid har ingen stor fremtid,” sagde Renaults globale marketingschef Arnaud Belloni på åbningsdagen 4. februar. Han tilføjede, at Renault er langt fremme med et nyt museum, der skal fejre mærkets triumfer. Hos Renaul stod de nyeste elbiler linet op ved siden af fortidens ikoner.
Omkring år 1900 var Frankrig verdens største bilproducent. Franske bilmærker stod for ca. halvdelen alle biler produceret i verden. Produktionen var tre gange højere end i USA.
Frankrig var tidligt var meget langt fremme i den teknologiske udvikling af bilerne. Dels fordi der opstod talrige producenter i det bilglade land. Dels fordi motorsportens vugge stod i Frankrig med uvurderlig betydning for fransk bilindustri.
De første motorløb blev kørt som langdistanceløb på offentlige grusveje. Blandt de tidligste var Paris – Rouen (1894) og Paris- Lyon (1895). Men de stadigt hurtigere biler var livsfarlige for publikum og kørere. Hastigheder omkring 140 km/t på hullede og stærkt støvede strækninger var en dødelig kombination.
Frankrig var tidligt var meget langt fremme i den teknologiske udvikling af bilerne. Dels fordi der opstod talrige producenter i det bilglade land. Dels fordi motorsportens vugge stod i Frankrig med uvurderlig betydning for fransk bilindustri.
De første motorløb blev kørt som langdistanceløb på offentlige grusveje. Blandt de tidligste var Paris – Rouen (1894) og Paris- Lyon (1895). Men de stadigt hurtigere biler var livsfarlige for publikum og kørere. Hastigheder omkring 140 km/t på hullede og stærkt støvede strækninger var en dødelig kombination.
I forbindelse med landevejsløbet Paris – Madrid 1903 mistede mellem 9 og 12 mennesker livet. Tallet er aldrig nøjagtigt fastlagt og muligvis meget højere. Blandt de dræbte var Marcel Renault – medstifter af Frankrigs i dag største bilkoncern.
Massakren fik regeringen til at stoppe landevejsløbene, der i stedet blev henlagt til afspærrede strækninger gennemkørt flere gange. Det første Grand Prix løb blev afholdt uden for middelalderbyen Le Mans, hvor verdens mest berømte og prestigefyldte motorløb stadig finder sted.
Massakren fik regeringen til at stoppe landevejsløbene, der i stedet blev henlagt til afspærrede strækninger gennemkørt flere gange. Det første Grand Prix løb blev afholdt uden for middelalderbyen Le Mans, hvor verdens mest berømte og prestigefyldte motorløb stadig finder sted.
Renault 40 CV satte i 2025 i rekord i 24 timers kørsel med en gennemsnitsfart på 174 km/t. Den blev udstillet på Retromobile sammen med den spritnye fuldelektriske forsøgsbil Renault Filante, der til sommer skal forsøge at sætte verdensrekord i lavt forbrug og lang rækkevidde over 24 timer. Bilen er udstyret med et almindeligt batteri fra en produktionsmodel og veje.
Franske Panhard deltog i Le Mans 1953 med tre udgaver af den viste model. Bilerne var udstyret med meget små motorer, fordi man dengang inddelte klasserne efter motorstørrelse. En af disse blev klassevinder og såkaldt indekseret vinder af løbet.
About Author
