Fra app til fysisk terminal: Uber satser på nye betalingsformer globalt

Uber og Adyen tager partnerskabet til næste niveau. Det globale fintech-samarbejde udvides for at gøre betalinger hurtigere og mere fleksible på tværs af markeder som De Forenede Arabiske Emirater, Hongkong og Caribien. Samtidig lancerer Uber nye kiosker, der giver kunder mulighed for at bestille ture uden smartphone – en løsning målrettet internationale rejsende og travle lufthavne.

Adyen en global finansiel teknologiplatform for nogle af verdens førende virksomheder, og Uber (NYSE: UBER), en førende global platform inden for mobilitet og transport, annoncerer i dag fornyelsen og udvidelsen af deres globale partnerskab.

Partnerskabet bygger på mere end ti års succesfuldt samarbejde, der begyndte i 2012, hvor Adyen fortsat fungerer som en central betalingspartner, der understøtter Ubers internationale tilstedeværelse, som i dag strækker sig over mere end 70 lande på seks kontinenter.

Det udvidede partnerskab viser, hvordan Uber i stigende grad bruger Adyens globale betalingsplatform til at forbedre betalingsoplevelsen og tilbyde flere alternative betalingsmetoder, som skal understøtte Ubers fortsatte internationale vækst. Blandt de nye markeder, hvor Uber nu anvender Adyens løsninger, er De Forenede Arabiske Emirater, Hongkong og Caribien. Samtidig udvides brugen af lokal indløsning (local acquiring) i vigtige regioner som Japan, Mexico, New Zealand og Australien. Derudover tages flere højvækst-betalingsmetoder i brug, herunder Pix i Brasilien, AfterPay i Australien og WeChat Pay globalt, så Uber bedre kan betjene rejsende, der bestiller via Uber-appen eller gennem WeChat Mini Programs. Fremover vil Uber og Adyen fortsætte samarbejdet om at udvikle nye betalingsløsninger, herunder integration af nye betalingsmetoder og understøttelse af nye forretningsområder som Uber-kiosker i lufthavne, på hoteller og på venues verden over.

”Udvidelsen af vores partnerskab med Uber understreger vores fælles ambition om at opnå global skala sammen – et samarbejde, der har stået stærkt i mere end et årti,” udtaler Trevor Nies, SVP Global Head of Digital hos Adyen.

”Efter allerede at have understøttet en markant volumen-acceleration i 40 nøglemarkeder det seneste år, herunder USA, Storbritannien og Brasilien, fastholder vi vores fokus på at forbedre Ubers betalingsoplevelse – fra at tilbyde nye betalingsmetoder til at bane vejen for nye forretningsområder.”

”En pålidelig og innovativ betalingsplatform er en grundlæggende forudsætning for Ubers globale vækst. At fortsætte og udvide vores partnerskab med Adyen er afgørende for dette, da det gør os i stand til at understøtte vores vækst og hurtigt integrere nye betalingsmetoder,” udtaler Karl Hébert, Vice President of Global Commerce hos Uber.

”Vi ser frem til at udnytte deres teknologi til fuldt ud at realisere potentialet i vores fortsatte innovation og udvidelse til nye forretningsområder.”

Nyskabende mobilitet: Uber lancerer kiosker i samarbejde med Adyen

Uber har lanceret kiosker, drevet af Adyen-terminaler, som er en ny måde at bestille en Uber på – helt uden telefon. Det er ideelt for internationale besøgende, der ankommer uden et lokalt dataabonnement. Uber-kiosken giver rejsende en enkel mulighed for at bestille en tur, selv hvis de ikke har Uber-appen.

Man skal blot gå hen til kiosken, indtaste sin destination og derefter vælge den ønskede destination. Kiosken udskriver en papirbon med turens detaljer, hvilket gør oplevelsen så enkel og ligetil som muligt. Den første kiosk blev lanceret i Terminal C i LaGuardia Airport (LGA), og yderligere udrulninger er planlagt til hoteller, havne og internationale lufthavne i de kommende måneder.

About Author

Kategorier