Et joint venture mellem Renault Group, Volvo Group og CMA CGM Group vil revolutionere logistikken

Verdenspressen har netop været samlet for at overværer en verdenspremiere på den internationale messe IAA i Hannover. En nedtælling gjorde sin entré på videoskærme. Hvorefter en ny varevognsmodel, der er navngivet Estafette Concept blev præsenteret i badende blitz lys og for rullende kameraer. Der blev budt velkommen af Heinz-Jürgen Löv, Head of Renault LCV, der samtidigt kunne offentliggøre at det vi var vidne til var et joint venture mellem Renault Group, Volvo Group og CMA CGM Group.

AutoNews Business havde efterfølgende en snak med Heinz-Jurgen Löv, Head of Renault LCV, der kunne oplyse at forventningerne er store til det nye Joint Venture og den nye lancering.

Onlinehandel har skabt en eksplosion i godstransport, trafikrestriktioner i bycentrene bliver flere og flere. Og det er tydeligt, at de handlende i byen ser et stigende behov for alternativer til benzin og dieselbiler til leveringer.

Svaret på de udfordringer har Renault Group givet med Estafette Concept, der bygger på seneste LCV platform fra Ampere. 65 år efter at den ikoniske Renault Estafette revolutionerede opfattelsen af en varebil.

Estafette fra 1959 var ikonisk med dets runde forlygter. Det var den første varevogn, hvor motor og transmission lå ude foran, så man kunne have maksimal lastkapacitet inde i bilen.

“Vi er meget glade for at kunne bringe den vision til live som Renault Group og dets partnere Volvo Group and CMA CGM Group har udviklet for at revolutionere logistikken i byen. For at gøre transport mere bæredygtigt, sikrere og mere byvenligt. Estafette Concept er det første eksempel på, hvordan fremtidens elektriske varevogne ser ud. Udviklet til at køre i byen, kompakt, connected og bygget for bæredygtige leveringer.”

Philippe Divry, CEO, Flexis SAS

Estafette Concept er 4.87 x 1.92 meter, hvilket betyder samme længde som den lange version af Renault Kangoo (4.91 x 1.86 meter). Begge passer således ind i en standard parkeringsplads, der måler 5 meter, men er langt mere agil med samme venderadius som en Renault Clio. Men den er samtidig højere (2,59 meter), hvilket ikke alene betyder, at der er mere plads til varer og gods. Det betyder også, at føreren kan bevæge sig ubesværet i varerummet fuldt oprejst – der i øvrigt er adgang til fra førerkabinen.

Af andre innovative detaljer kan nævnes de store skydedøre i siderne, samt fraværet af bagdøre, der er erstattet af en jalousidør, der gør at man kan bakke helt op til det man skal laste – uden at tænke på, at man har en bagdør, der svinger ud.

Det futuristisk design bakkes op af en kommende digitaliseret hverdag for gadebilledets omgivelser. Her kan man blive mødt af en hilsen fra chaufføren på ovenover jalousidøren. Den digitaliseret kommunikation går igen på siden af vognen, såvel foran. 

Jeg fornemmer at varevognens teknologi, kameraer og videoskærme giver chaufføren et fint overblik for kommende cyklister, fodgængere etc.

Desuden gør kabinen det let for chaufføren at bruge lastrummet uden at skulle gå udenfor, grundet en skydedør fra kabine til lastrum. 

Fakta:

  • Estafette Concept viser Renaults vision for dets elektriske LCV program i fremtiden. Det er et blik ind i hvordan Flexis – et joint venture mellem Renault Group, Volvo Group og CMA CGM Group, ser løsningen på fremtidens transportudfordringer
  • Estafette Concept er designet til byen. En kompakt og alligevel rummelig fuld elektrisk van, der kombinerer Kangoo L2s længde, Renault Clios agilitet og Trafic L1H2s loading kapacitet.
  • Den er designet med professionelle chauffører som udgangspunkt og udviklet efter deres feedback og behov.

 

Det er noget af et puslespil, når man skal præsentere designet for morgendagens varevogn. For hvordan skal fremtidens varevogn egentlig se ud? AutoNews Business er taget på IAA TRANSPORTATION i Hannover for at opleve verdenspremieren på Renault Estafette Concept. 

About Author

Kategorier