Husk nu at give den godt med gas. Ellers sker der ingenting,« siger Tage Nielsen til AutoNews Business, som fra bilhuset i Andst nær Lunderskov tilbyder Danmarks måske flotteste udbud af oldtimers, især med vægt på Porsche.
Med tanke på de efter nogens me- ning noget lumske køreegenskaber i denne kostbare 356 S årgang 1962, er det et råd jeg vanskeligt kan få mig selv til at følge. Det småregner, og bilen har som alle tidlige Porscher sin luftkølede hækmotor placeret bag bagakslen. Kombineret med ultra- kort akselafstand og nul hjælpemidler som ABS, ESP og lignede, skal der ikke meget entusiasme til, før man i regnvejr pludselig kigger bagud i stedet for fremad. Som en dartpil kastet med den forkerte ende forrest.
Efter nogen tids opvarmning vover jeg dog at anlægge en let dynamisk kørestil. Her erfarer jeg, at bilen aktisk understyrer under normal kørsel. Overstyringen kommer først, når der lægges moment på baghjulene under kurvekørsel – det tilrådes kun at udforske fænomenet på et
lukket anlæg.
Den præcise, men ret tunge styrekarakteristik overrasker mig. I modsætning til mange andre oldtimere med mere end 60 år på samvittigheden er den under normale forhold ret let at køre, og de efter mo- derne forhold ret beskedne 75 hk trækker så godt fra i bunden, at man let følger trafikken selv med lave omdrejninger på den firecylindrede boxermotor.
Komfort og sport
Sæderne er komfortable og voluminøse. Det er en cruiser. Hvilket også fremgår af, at der er fundet plads til to bittesmå bagsæder. Gearskiftet er ikke hurtigt, men dog præcist og let gående. Eneste komfortminus er den ret besværlige indstigning på grund af det store originale rat. I betragt- ning af bilens flotte originale stand overrasker det mig, at læderindtrækket bærer tegn på slitage. Uden dog at være revnet eller ødelagt.
»Vi fik sædernes renoveret, men valgte at beholde det gamle læder- betræk. Alt andet ville være synd set med de rette liebhaverøjne,« siger Tage Nielsen til AutoNews Business, hvis privatbil er en af de første 911 turbo-modeller. Lige- ledes luftkølet.
Lyden er let at genkende. Den lyder som almindelig Folkevogn type 1, hvorfra de første eksemplarers motor blev hentet nærmest uændret. Som årene gik, blev mere og mere fremstillet efter Porsches egne specifikationer, og jeg kan ikke vurdere, hvor meget »Folkevogn«, der er til- bage i denne model, der er blandt de seneste 356-modeller. Den sekscylindrede afløser 901/911 kom i 1963 og var et på alle måder langt mere avanceret køretøj med 130 hk og en topfart over 200 km/t, hvorimod 356 S kun var opgivet til 175 km/t.
Til mærkets typiske dyder hører fremragende bremseevne, fordi bilen vægt skubbes fremad, så der er godt med friktion på både for og baghjul. Porsche havde allerede i denne og tidlige modeller den fornemme sam- lekvalitet og udprægede fornemmel- se af kvalitet i alle betjeningsgreb.
Tiden går hurtigt i godt selskab, og bedst som jeg er ved at lære denne lækkerbidsken at kende, skal den hjem til alle de andre fantastiske biler i Nielsens tidligere CF-kaserne i Andst.
»Du kan da bare overføre 1,3 mil- lioner kroner og tage den med hjem« siger den Porsche-glade mand, der selv kører race i en nyere model. Det samme gør hans søn. Endda med så stor succes, at han vandt en af klasserne på CHGP og satte ny banerekord ved samme lejlighed.