Erfaren leder indtager direktørpost hos Semler Group Service

Semler Group Service har ansat Allan Olsen som ny direktør. Med en omfattende baggrund i bilindustriens service- og eftersalgssektor, senest som Head of Service hos AVN Gruppen, bringer Olsen værdifuld erfaring til virksomheden. Hans tidligere roller inkluderer nøglepositioner hos Iveco, Volvo Trucks og Scania.

– Jeg ser frem til at være en del af Semler Group Service og arbejde tæt sammen med vores forhandlerpartnere for at skabe mere strømlinede processer, nedbringe svartider og sikre høj kvalitet i alt, hvad vi leverer. I sidste ende handler det om at sikre maksimal kundetilfredshed og løfte vores samlede service til et nyt niveau, siger Allan Olsen til AutoNews Business, der samtidig glæder sig over, at Semler Gruppen allerede har taget førertrøjen på og introduceret 5 år samlet garanti på alle elektriske person- og varebiler, solgt og leveret fra en af Semler Gruppens forhandlerpartnere.

– Vi er glade for at få Allan med ombord. Hans store erfaring inden for eftersalgsservice vil være en vigtig brik i vores ambition om at styrke serviceoplevelsen på tværs af vores forhandlernetværk. Hans lederskab og branchekendskab vil være afgørende for at tage Semler Group Service til et højere effektivitetsniveau, så vores forhandler- og servicepartnere i stedet kan bruge endnu mere fokuseret tid med deres kunder, siger Lars Kornelius, CEO i Skandinavisk Motor Co.

Semler Group Service, med cirka 100 medarbejdere, driver blandt andet Semler Academy, som uddanner teknikere for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter specialiseret viden. Med Allan Olsen ved roret er virksomheden godt positioneret til at styrke sin kundecentrerede tilgang i et hastigt forandrende marked.

About Author

Kategorier