Der er nytårs tiltag at spore i det Sønderjyske qua at en synshal i Aabenraa skifter ejer som nu har to synshaller i byen, som begge fortsætter.
Efter et langt arbejdsliv som Automekaniker. Værkfører. Sælger. Synsmand skifter 60-årige Jørn Iwersen retning. Ved årsskiftet har han overdrager ejerskabet af sin synshal til Applus+ Bilsyn, der driver den største kæde af synshaller i Danmark med 500.000 syn og omsyn om året.
Jørn Iwersen åbnede sin synshal i 2021 og vælger at fortsætte i de vante rammer, men glæder sig til en 37-timers arbejdsuge.
– Jeg er lige fyldt 60 år og føler mig egentlig sund og rask, men de lange ti-timers arbejdsdage, som jeg tidligere har lagt for dagen, er næppe sunde i længden. Derfor ser jeg frem til at gå ned i arbejdstid for til gengæld at skrue op for arbejdsglæden, siger han.
Med lange åbningstider og weekendåbent har synshallen tiltrukket kunder fra nær og fjern i en grad, at Jørn Iwersen fik brug for assistance. De seneste tre år har han således haft selskab af 29-årige Emil Elkjær Anthonsen fra Broager, der bemander den anden af hallens to lifte. Skulle behovet opstå, er der såmænd også plads til en tredje lift, og det er ikke urealistisk, at det kommer til at ske, slår Jørn Iwersen fast.
– Vi ligger lige ud til en vej med 20.000 forbipasserende køretøjer dagligt, og på den måde kan du godt sige, at vi har byens bedste beliggenhed, for vi er til at få øje på. Før i tiden blev vores nabo, HTH Køkkener, brugt som pejlemærke, når folk skulle finde vej. Nu spørger de i stedet, om det er henne ved synshallen, lyder det fra Jørn Iwersen.
Eksisterende synshal fortsætter
Administrerende direktør hos Applus+ Bilsyn, Per V. Rasmussen, ser store muligheder i at kombinere det lokale engagement og de stærke kunderelationer i Aabenraa, der har små 60.000 indbyggere.
– Sammen kan vi fortsætte med at levere høj kvalitet og service til både nye og eksisterende kunder, siger han og oplyser, at Applus+ Bilsyns eksisterende hal og bemanding på Kallemosevej 14 i Aabenraa ikke vil blive berørt af fusionen.
– De to haller kommer til at arbejde tæt sammen om at tilbyde kunderne maksimal fleksibilitet. Applus+ Bilsyn på Vestvejen og Kallemosevej skal passe og pleje deres eksisterende kunder, men også arbejde tæt sammen og henvise til hinanden. På Kallemosevej er synshallen også gearet til at syne store køretøjer over 3,5 ton, autocampere, trailere, campingvogne og leasingbiler, lyder det fra Per V. Rasmussen.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Selvkørende biler skal tvinges til at holde afstand til cykler siger Cyklistforbundet i et nyt høringssvar til en ændring af Færdselsloven
-
College360 sætter nyt tiltag i søen med fokus på fremtidens lærepladser i autobranchen
-
Nyt partnerskab om bilforsikring.
-
Bilscenen A/S kommer på nye hænder og skifter navn
-
Ny aftale med fem ladeoperatører giver endnu kortere vej til den nærmeste ladestander i København