X

Eftermarkedsdirektør skal medvirke til vækst hos bilforhandler kæde

Frimann Hansen Automobiler, der idag repræsenterer 9 bilmærker og til stede i 4 byer i region Sjælland med 120 ansatte spredt på de forskellige lokationer har høje ambitioner om vækst og udvikling i de kommende år. Derfor indtræder Kjeld Seidler pr. 1. september som eftermarkedsdirektør i Frimann Hansen Automobiler.

Kjeld får det fulde ansvar for eftermarkedet (værksteder og reservedele) på tværs af de nuværende 4 byer.

Kjeld kommer fra en stilling som Executive Technical Manager i Classic Car House, og har tidligere været ansvarlig for teknik og garanti hos bilimportøren K.W. Bruun.

“Det er med stor glæde, at Frimann Hansen Automobiler kan tiltrække Kjeld da han uden tvivl vil løfte forretningen, ikke kun på eftermarkedet, men over hele linjen. Kjeld skal være med til at sikre, at alle arbejder i samme retning, således at Frimann Hansen Automobiler står stærkt i en fremtid med flere elbiler, herunder yderligere fokus på dæk og reparation af skader. Jeg glæder mig til at have et tæt samarbejde med Kjeld, jeg er jo stadig ung og kan lære utrolig meget af ham” udtaler adm. direktør Kristian Hansen.

Kjeld bor lokalt i Næstved, og kender Frimann Hansen Automobiler fra sin tid i K.W. Bruun. “Jeg ser store muligheder i den strategi der er lagt i Frimann Hansen Automobiler, og jeg ser frem til at blive en del af et stærkt team med 120 kompetente medarbejdere” udtaler Kjeld Seidler.

About Author