X

Efterår tegner godt for dem der vælger leasing vejen

I foråret var det Renault Megane E-Tech Electric, der med et rasende godt privatleasingtilbud, slog Tesla af tronen som det bedst sælgende bilmærke herhjemme. Nu er tiden kommet til The Car of The Year 2024 – Renault Scenic E-Tech Electric.

”Vi har godt fat i de private kunder, når det gælder køb af Renault Scenic E-Tech Electric. Her ligger vores pris rigtigt. Men også i dette segment af lidt større biler, er der kommet øget fokus på privatleasing. Det honorerer vi nu med meget skarpe priser, der betyder, at man kan privatlease en Scenic med 420 km rækkevidde for 3895 kroner om måneden. Har man brug for længere rækkevidde og mere udstyr, giver man 4295 kroner om måneden for versionen med det store batteri, 625 km rækkevidde og langt mere udstyr. For langt de fleste modeller er det et prisfald på hele 700 kroner om måneden”, siger Søren Hyltoft Kommunikations & Marketingchef i Renault Danmark

Tilbuddet gælder med 9995 kroner i udbetaling og 10.000 kilometer om året. Kører man mere end 10.000 kilometer om året koster det 200 kroner om måneden ekstra pr. 5000 kilometer man ønsker at tilføje. Til de mange, der stadig ønsker at eje deres Renault Scenic og kigger efter attraktiv finansiering, er der også her gode tilbud. Med en fast rente på 2.99 % er det blevet uhørt billigt at finansiere sin nye Renault Scenic.

Renault Megane kommer også i fokus med skarpe privatleasingpriser, men her er der også besparelser ved køb. Billigste version – Evolution med 40 kWh batteri – koster nu blot 249.990 kroner, mens den mest populære version med 60 kWh batteri i Technoversionen er nedsat til 284.990 kroner – en besparelse på 15.000 kroner. Ønsker man topversionen Iconic er prisen 304.990 kroner. Også her er der 15.000 kroners besparelse.

Vil man privatlease sin Megane E-Tech koster det nu 3495 kroner om måneden for Techno med 60 kWh batteri, mens topversionen Iconic koster 3795 kroner. For begge gælder det, at det er en besparelse pr måned på 500 kroner i forhold til de eksisterende priser.

Tilbuddene gælder for alle lagerbiler.

About Author