Digitale løsninger frigiver tid og skaber vækst hos autoværksteder

Mangel på kvalificeret arbejdskraft har i de seneste år presset autoværksteder på tværs af landet, hvor kunder ofte må vente længere end ønsket på service. Denne udfordring har skabt øget efterspørgsel efter digitale løsninger, der kan effektivisere processer og forbedre kundeoplevelsen.

Siden 2020 har AG Analytics leveret innovative, autogenererede løsninger til bilbranchen. Deres mission er at styrke aktører på tværs af værdikæden med automatisering og datadrevne handlingsplaner, der fremmer både kundeloyalitet og økonomisk vækst. Virksomhedens seneste tiltag, et opsalgsmodul, har allerede vist imponerende resultater.

Personlig tilpasning og øget mersalg
Det nye opsalgsmodul analyserer tidligere faktureringsdata og giver værkstederne mulighed for at levere skræddersyede anbefalinger til hver kunde. Dette sker gennem automatiserede e-mails, der informerer om bilens servicebehov og relevante produkter. Ifølge AG Analytics åbner 70% af kunderne de anbefalede beskeder, og 15% foretager direkte køb som resultat.“Modulet fungerer ved at sammenligne hver enkelt booking med tidligere data. Det gør det muligt at give skræddersyede forslag til hver kunde, baseret på bilens servicebehov og kundens købshistorik. Løsningen hjælper værksteder med at arbejde mere effektivt og frigive tid til kerneopgaver.” udtaler Direktør Nicholas Malcolm.

“Autoværksteder kan nu være mere proaktive i deres kundehåndtering. Kunderne får vigtig information på forhånd, der gør værkstedsbesøget hurtigere og mere målrettet. Det forbedrer ikke kun kundens oplevelse, men styrker også værkstedernes profitabilitet,” fortsætter Malcolm.

Med denne teknologi sigter AG Analytics mod at skabe værdi både for værkstederne og deres kunder, samtidig med at de hjælper branchen med at tilpasse sig tidens stigende krav til effektivitet og personalisering.

About Author

Kategorier