X

Dieselbiler lider et markant fald på de danske veje

I perioden fra 1. juli 2023 til samme dato i år er bestanden af danskernes bilpark vokset med knap 32.000 biler, hvilket er mere end dobbelt så stor som den, der fandt sted fra 2022 til 2023, hvor bl.a. leveringsproblemer og økonomisk usikkerhed tyngede salget af nye biler.

Der kører nu 2.844.743 biler rundt på de danske veje med en større spredning mellem drivmidler, end vi tidligere har set. Danskernes Biler 2024 med nøgletal fra AutoBranchen Danmark Efterår viser at ud af den samlede vognpark, er det stadig benzin og diesel, der dominerer billedet. 58,7 procent af danskernes biler kører på benzin og 23 procent på diesel. I alt fylder de næsten 82 procent, men for blot to år siden hed tallet 90 procent.

Så hvor både antallet og andelen af de to traditionelle drivmidler skrumper, så er det den modsatte tendens, der gør sig gælden- de for elbiler. Her accelererer antallet kraftigt i øjeblikket. Set over det seneste år er der kommet 115.688 flere elbiler ud på vejene, så de ved halvårsskiftet udgør 9,2 procent af bilparken – i juli 2023 udgjorde de blot 5,2 procent.

Til sammenligning er der forsvundet over 45.000 benzinbiler fra vejene i perioden fra juli 2023 til juli 2024. Samtidig er antallet af dieselbiler skrumpet endnu mere markant med hele 62.740, hvilket er en nedgang på 8,7 procent på et år. I alt er der nu 655.405 dieselbiler tilbage i Danmark.

Andelen af hybridbiler er stille og roligt steget over de seneste år, så de forskellige typer til sammen udgør 9 procent af bilparken mod 7 procent for et par år siden. Cirka halvdelen er i år reelle plugin-hybridbiler, der kan lades op fra elnettet, mens resten selv regenererer elektricitet på et batteri, som kan anvendes til at minimere bilens forbrug.

Foruden incitamenter i registreringsafgiften, der især taler til elbilens fordel i øjeblikket (se side 8), så taler også afgiftssammensæt- ningen på brændstof/el samt grønne afgifter til fordel for elbiler samt til dels hybridbiler.

For mens benzin og diesel er afgiftsbelagt, kan man som elbilsejer (under visse forud- sætninger) få refusion for elafgift til bilens forbrug.

Ejere af dieselbiler har derudover udsigt til en stigning i dieselafgiften på 52 øre pr. liter plus moms fra næste år. Det er resultatet af en aftale, regeringen har indgået med flere andre partier i foråret 2024. Og selvom dieselbilister kompenseres med en lavere udligningsafgift, så forventes især dieselbi- lister med højt kørselsbehov at mærke ekstraudgiften.

Traditionelt har diesel været et godt valg til et stort årligt kørselsbehov, men de nye miljøzoner og måske kommende nulemissionszoner vil også begrænse, hvor dieselbiler – og især de ældre – kan køre.

About Author