Nu er det om at komme til tasterne. Hvem har gjort en særlig forskel i den danske bil- og autobranche i år? Det spørgsmål kan hele branchen stille sig selv frem til tirsdag den 22. september 2026. For aktører og medarbejdere i den danske bil- og autobranche kan nemlig komme med deres bud på, hvem der bør være med i opløbet om årets prestigefulde statuetter.
Forslagene til indstillingerne kan blandt andet omfatte bilforhandlere, værksteder, produkter, uddannelsessteder, ledere osv. der har markeret sig i branchen i løbet af 2026.
Indstillinger foretages på www.autoawards.dk.
Branchen er med til at sætte feltet
Auto Awards har siden 2015 samlet aktører på tværs af den danske bil- og autobranche med det formål at sætte fokus på branchens aktører, der har gjort sig særligt bemærket. En central del af prisuddelingen er, at hele branchen selv kan være med til at bringe kandidater i spil.
Det betyder også, at virksomheder ikke alene kan pege på samarbejdspartnere eller andre aktører i branchen. De kan også indstille deres egen virksomhed eller i nogle af de relevante award kategorier, hvor de vurderer, at der er grundlag for en nominering.
Bilkategorierne adskiller sig fra de øvrige kategorier, da disse er forbeholdt motorjournalister.
Når fristen for indstillinger udløber tirsdag den 22. september 2026, bevæger processen sig videre til juryarbejdet.
En stor kompetent Jury offentliggøres 14. oktober
Næste milepæl bliver onsdag den 14. oktober 2026, hvor årets Award Jury offentliggøres. Award Juryen skal herefter gennemgå de indkomne indstillinger og afgive sine voteringer.
Mandag den 26. oktober 2026 overgår voteringerne til revisionsfirmaerne KPMG Denmark og Grant Thornton Denmark, som står for gennemgang og optælling.
Når revisionsfirmaernes arbejde er afsluttet, ligger feltet af nominerede til Auto Awards 2026 klar. De nominerede offentliggøres efterfølgende på www.autoawards.dk hvorefter den offentlige afstemning kan åbne.
34.290 danskere stemte sidste år
Den offentlige afstemning til Auto Awards har udviklet sig eksplosivt. Sidste år afgav 34.290 danskere deres stemmer på de nominerede.
Også i 2026 får danskerne mulighed for at stemme på kandidaterne i de kategorier, hvor den offentlige afstemning indgår i afgørelsen.
Afstemningen fortsætter frem til søndag den 15. november 2026, hvorefter der blot resterer to dage, før årets vindere skal kåres.
Auto Awards 2026 bliver et storstilet award show i Cirkusbygningen
Auto Awards 2026 kulminerer tirsdag den 17. november 2026 kl. 18.00, når Cirkusbygningen i København ruller den røde løber ud og danner ramme om årets prisuddeling.
Her samles branchen til et stort awardshow, hvor årets nominerede bliver hyldet og vinderne offentliggjort. Aftenen byder desuden på 3-retters menu, underholdning og networking for deltagerne fra bil- og autobranchen.
Dig og dine kollegaer kan også komme med på den røde løber. Billetter kan bestilles her: www.autoawards.dk
VIGTIGE DATOER:
22. september 2026: Deadline for indstillinger i alle Award kategorier, der ikke er bil kategorier. Bilkategorierne er forbeholdt motorjournalister.
Du kan indstille her: www.autoawards.dk
14. oktober 2026: Offentliggørelse af Award Jury og Biljury.
26. oktober 2026: Juryens voteringer overgår til KPMG Denmark og Grant Thornton Denmark til gennemgang og optælling. Når revisionsfirmaernes arbejde er afsluttet, ligger feltet af nominerede til Auto Awards 2026 klar. De nominerede bliver herefter offentliggjort på autoawards.dk, og årets afstemning åbner, så snart afstemningssystemet er sat op med samtlige nominerede.
15. november 2026: Afstemningen til Auto Awards 2026 lukker.
17. november 2026 kl. 18.00: Auto Awards 2026 med offentliggørelse af årets vindere i Cirkusbygningen, København ved et storstilet Awardshow med 3-retters menu, prisuddeling, underholdning og masser af networking.
Mere information: www.autoawards.dk
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
Autosource Group udvider forretningen med strategisk opkøb
-
Ford kører ny elektrisk arbejdshest i stilling
-
Bilkoncern køber Breinholt & Ree Leasing-aktiviteter: Har appetit på flere handler
-
Ny test slagter billige Kina dæk: Syv dumper i sikkerhedstest
-
Mobility Denmark åbner døren for motorcykelbranchen
