AutoNews Business giver dig hermed et overblik med henblik på at forstå de potentielle toldstigninger
Den 13. september 2023 meddeler Ursula von der Leyen, der er EU-Kommissionens formand, at de vil indlede en undersøgelse af mulig kinesisk statsstøtte af elbilproduktion i Kina.
Den 12. juni 2024 var EU-Kommissionen klar med deres indledende undersøgelser, som har forsøgt at klarlægge, hvor mange subsidier de kinesiske bilproducenter har modtaget fra staten. Ud fra disse undersøgelser meddelte EU-Kommissionen, at de planlægger at indføre en individuel toldstigning på mellem 17,4 og 38,1 pct. baseret på niveauet af statssubsidier. Efter denne udmelding har de kinesiske bilproducenter fået indsigt i EU-Kommissionens undersøgelser, hvorefter de har haft lejlighed til at påpege fejl og komme med yderligere oplysninger om deres subsidieniveau.
Den 4. juli 2024: EU-Kommissionen har denne dag offentliggjort deres foreløbige konklusioner baseret på de undersøgelser, der er blevet foretaget. På baggrund heraf har man valgt at hæve tolden fra de nuværende 10 pct. til i alt 30,8 pct. Fra og med 5. juli skal importører af kinesiske elbiler stille en bankgaranti hos de danske toldmyndigheder, som skal dække de oplyste toldstigninger.
Den 4. november 2024 vil det endeligt blive afgjort, i hvor stor stil toldstigninger vil blive indført. Dette sker på baggrund af de afsluttende undersøgelser, som EU-Kommissionen har fire måneder til at afslutte.