Bilscenen A/S kommer på nye hænder og skifter navn

Bilscenens lokation på Sædding Ringvej 1A, 6710 Esbjerg kommer på nye hænder og derfor vil facadeskiltet fra marts hedde noget andet. men vil fortsat tilbyde autoriseret service af Kia.

Den nye ejer har en anden bilforretning og udvider herved sin tilstedeværelse og kommer endnu tættere på kunderne i Vestjylland.

Jørgen Hansen Biler A/S overtager fra 1. marts 2025 virksomheden i Esbjerg. Bilscenen der nu bliver en ny afdeling ændrer samtidigt navn til Jørgen Hansen Biler A/S.

Jørgen Hansen Biler A/S blev grundlagt i 1961 som Peter Hansens Automobiler og har siden 1990 været drevet af Jørgen Hansen. Virksomheden er kendt for sin høje kundetilfredshed og engagement i bilmarkedet og er desuden en af Danmarks største og mest erfarende Kia-og ISUZU-forhandlere. Med den nye afdeling, der begynder et nyt kapitel for Jørgen Hansen Biler A/S.

MG kommer til Esbjerg

Bilmærket MG bliver en del af den nye afdeling i Esbjerg. Med MG’s innovative tilgang til biler, der kombinerer avanceret teknologi, elegant design og attraktive prisklasser, skabes der nye muligheder for kunderne i Esbjerg og omegn. Fremadrettet kan de se frem til både salg og service af MG, hvilket set med bilforhandlerens øjne markerer en ny æra for bilmarkedet i området. MG-modellerne vil tilbyde fremtidssikrede løsninger med fokus på mobilitet og bæredygtighed. Samtidig sikres der fortsat service af Bilscenens eksisterende kunder.

Strategisk placering med store muligheder

Valget af Esbjerg som lokation er strategisk velovervejet. ”Esbjerg er en vigtig by med mange muligheder både for private og erhverv. Byens centrale beliggenhed og dynamiske erhvervsliv gør det til et naturligt valg for os at udvide vores tilstedeværelse her,” forklarer Jørgen Hansen, indehaver af Jørgen Hansen Biler A/S til AutoNews Business.

Med Esbjergs velfungerende infrastruktur og voksende erhvervsliv, ser virksomheden store muligheder for at støtte både private bilister og erhvervskunder. ”Vi ser frem til at tilbyde moderne bil- og serviceløsninger til kunder på hele Vestkysten” tilføjer Jørgen Hansen.

Overtagelse med respekt for det eksisterende

Jørgen Hansen Biler A/S ser frem til at bygge videre på det solide fundament, der allerede er skabt på lokationen. “Vi overtager en virksomhed med mange loyale kunder og engagerede medarbejdere. Vores ambition er at fortsætte den gode service og bringe vores egne styrker ind. Vi ser frem til at samarbejde med de ansatte om at udvikle afdelingen fremadrettet,” siger Jørgen Hansen.

About Author

Kategorier