Kraft Biler styrker sin position i Trekantområdet med en markant udvidelse af forretningen i Fredericia. Virksomheden har overtaget Skorstensgaards tidligere lokaler, hvilket giver adgang til mere end 600 kvadratmeter ekstra værkstedsareal og 14 nye lifte.
Udvidelsen muliggør etableringen af Kraft Bilers eget karosseriværksted – et strategisk skridt, der skal imødekomme den stigende efterspørgsel på reparation af forsikringsskader og samtidig sikre en mere integreret aftersales-forretning. Med karosseriværkstedet kan virksomheden fremover tilbyde en fuldt dækkende løsning inden for service, mekanisk reparation og skadesarbejde.
Som led i satsningen planlægger Kraft Biler at ansætte seks nye medarbejdere til den nye afdeling og er samtidig på udkig efter en leder med solid erfaring inden for skades- og karosseriområdet.
Også virksomhedens Dækmester-center i Fredericia udvides markant. Dækhotellet rummer i dag omkring 1.000 sæt hjul, men kapaciteten øges med yderligere 500 sæt som følge af udvidelsen.
De overtagne lokaler er et moderne værksted, som har været i kontinuerlig drift frem til overtagelsen. Kraft Biler forventer at opdatere faciliteterne, så de matcher virksomhedens eksisterende standarder for effektiv drift, arbejdsmiljø og kundeoplevelse.
I dag beskæftiger Kraft Biler 22 medarbejdere på værkstedet i Fredericia, og målsætningen er at nå omkring 30 medarbejdere, når udvidelsen er fuldt implementeret.
Udvidelsen sker i forlængelse af et år med solid vækst for Kraft Biler. Virksomheden har også gennem årene opnået flot anerkendelse i branchen ved bl.a. at været nomineret, såvel kåret ved bil- autobranchens prisuddeling Auto Awards i kategorierne “Årets Værksted” og “Årets Brugtvognsforhandler”.
Ifølge Kraft Biler er overtagelsen af Skorstensgaards lokaler forløbet smidigt og uden komplikationer, og fokus er nu rettet mod at udnytte de nye rammer til yderligere kapacitetsudvidelse og forretningsudvikling.
About Author
ANDRE ARTIKLER DER KAN HAVE RELEVANS FOR DIG
-
REA Erhvervsbiler udnævner ny salgsdirektør efter markant vækst
-
AAV Dæk investerer i unikt mobilt dækværksted til tre millioner
-
Tidligere koncern salgschef finans starter eget rådgivningsfirma
-
Toyota lancerer nyt luksusbrand: Century skal udfordre Rolls-Royce og Bentley
-
Ny direktør hos Lundberg Autoglas
